Foreningen
| Århus Senior Forening |
Bestyrelsen |
At være en forening, der påtager sig et socialt ansvar ved på et frivilligt grundlag at deltage aktivt i virkeliggørelsen af den civile velfærd med forebyggende aktiviteter, netværk og rådgivning for ældre medborgere.
At være katalysator i relation til offentlige myndigheder og institutioner med hovedvægt på sundhed og omsorg.
Østergade 30,2 TH, 8000 Århus C.
Kontortid:
Første mandag i måneden kl. 10:00 - 12:00
Hver torsdag kl. 10:00 - 12:00
Telefon: 29 63 87 85
Skriv til Aarhus Senior Forening på adressen info@aarhusseniorforening.dk
Medlemskontingentet kr. 25,00 pr. halvår.
1 kontingent giver adgang til alle foreningens aktiviteter.
|
Formand |
Leif Gellert Møller |
|
Næstformand |
Per B. Rasmussen |
|
Kasserer |
Edith Strømsnes |
|
Sekretær |
Eva Madsen |
|
Bestyrelsesmedlemmer |
Eigil Lyster |
|
1. Suppleant |
Vagn Stilling |
|
2. Suppleant |
Finn Kjelstrup |
Ordinær generalforsamling 2013 endnu ikke fastlagt
Sted: Østergade 30, 1tv (festsalen) [flyttes måske til Carl Blocks gade]
Dagsorden iflg.
vedtægterne.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før
generalforsamlingens afholdelse.
Vedtægter Århus Senior Forening
§ 1. Navn og hjemsted:
Foreningens navn er Århus Senior Forening.
Foreningen har hjemsted i Århus Kommune.
Foreningen er stiftet den 25. maj 2001.
§ 2. Foreningens formål:
At være en forening, der påtager sig et socialt ansvar ved på et frivilligt grundlag at deltage aktivt i virkeliggørelsen af den civile forebyggende aktiviteter, samt netværk og rådgivning for ældre medborgere.
At være katalysator i relation til offentlige myndigheder og institutioner med hovedvægt på sundhed og omsorg.
§ 3. Foreningens drift:
Foreningens drift finansieres ved
opkrævning af medlemskontingenter,
gebyrer for deltagelse i aktiviteter,
adgang til kommunale lokaler efter gældende regler,
en administration bestående af frivillige.
§ 4. Medlemmer:
Som sådanne kan optages:
Alle frivillige i foreningen
samt betalende deltagere i foreningens aktiviteter.
Alle skal være fyldt 60 år og have bopæl i Århus Kommune.
§ 5. Passive medlemmer:
Som sådanne kan optages
Alle borgere med bopæl i Århus kommune.·
Et sådant medlemskab giver ingen stemmeret jf. § 9
ingen adgang til foreningens aktiviteter
men adgang til de medlemsfordele, som foreningen måtte aftale med leverandørerne
§ 6. Hæftelse:
Foreningen hæfter med sin formue for foreningens forpligtelser.
Foreningens
bestyrelse og medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.
§ 7. Kontingent for aktive og/eller passive medlemmer:
Kontingentet for medlemmerne fastsættes af generalforsamlingen.
Et medlem betragtes som udmeldt, når den pågældende ikke har betalt sit kontingent senest 2 måneder efter forfaldsdato.
§ 8. Foreningens ledelse:
Foreningens øverste ledelse er generalforsamlingen.
§ 9. Generalforsamlingen:
Den ordinære generalforsamling afholdes en gang om året i marts måned med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til orientering
3. Fremlæggelse af foreningens regnskab til godkendelse
4. Fremlæggelse af foreningens budget til orientering
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent for medlemmerne
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af suppleanter
9. Valg af revisor
10. Valg af revisorsuppleant
11. Eventuelt
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, som vælges af forsamlingen og ikke må være medlem af bestyrelsen.
Adgang til generalforsamlingen har kun de i § 4 og 5 nævnte medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte invitere.
Stemmeret har kun de i § 4 nævnte medlemmer. Hvert medlem har een stemme. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal, med mindre andet er bestemt i vedtægterne. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved:
opslag i foreningens aktivitetslokaler eller
annoncering i foreningens medlemsblad eller
annoncering i Ugeavisen Århus Onsdag
Det skal af indkaldelsen fremgå, at forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingens afholdelse.
Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet på generalforsamlingen og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg.
Der vælges 2 suppleanter på samme måde som bestyrelsesmedlemmerne, men kun for 1 år ad gangen.
Revisor og revisorsuppleant vælges for et år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller hvis 25 procent af medlemmerne begærer det skriftligt med angivelse af de punkter som ønskes behandlet. Indkaldelse med dagsorden annonceres med mindst 14 dages varsel.
§ 10. Bestyrelsens sammensætning:
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. De to 2 suppleanter deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
De enkelte bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. I ulige år vælges 4 og i lige år 3 bestyrelsesmedlemmer.
Suppleanter vælges for et år ad gangen. Suppleanter, der indtræder i bestyrelsen, indtræder i det afgående bestyrelsesmedlems valgperiode.
§ 11. Bestyrelsens opgaver:
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, der efter behov kan udpege administrative medarbejdere, aktivitetsledere og kontaktpersoner.
Opgaven som medlem af bestyrelsen er ulønnet.
Det samme gælder administrative
medarbejdere, aktivitetsledere og kontaktpersoner, jf. § 2.
Bestyrelsen udarbejder årligt en beretning, hvori foreningens virksomhed i det forløbne år beskrives. Beretningen aflægges som orientering for medlemmerne som pkt. 2 på generalforsamlingens dagsorden.
Bestyrelsesmøder afholdes efter behov - dog mindst 8 gange årligt – samt når formanden finder det fornødent, eller når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives. Andre end bestyrelsens medlemmer kan deltage efter invitation.
Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med 8 dages varsel og med angivelse af dagsordenen. Der udarbejdes beslutningsreferat efter hvert bestyrelsesmøde, som underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, som har deltaget i mødet.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslaggivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
§ 12. Regnskab, budget og revision:
Bestyrelsen fremlægger hvert år foreningens driftsregnskab og status til godkendelse på generalforsamlingen. Endvidere fremlægger bestyrelsen næste års budget til generalforsamlingens orientering.
Regnskabet følger kalenderåret og skal være godkendt af den valgte revisor.
§ 13. Tegning:
Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.
Et flertal i bestyrelsen kan i konkrete situationer give en bemyndigelse til udvalgte personer til at tegne foreningen.
§ 14. Vedtægtsændringer:
Vedtægtsændringer skal godkendes af generalforsamlingen med 2/3 af de afgivne stemmer.
§ 15. Ophør:
Beslutning om foreningens ophør eller likvidation skal ske på samme måde som vedtægtsændringer.
Ved foreningens ophør skal dens formue tilfalde social-humanitære formål.
Nærværende vedtægter er vedtaget på foreningens generalforsamling den 15. marts 2007.
§ 1. Navn og hjemsted:
Foreningens navn er Senior`IT
Foreningen har hjemsted i Århus Kommune.
§ 2. Foreningens formål:
Foreningens formål er undervisning fortrinsvis af byens ældre borgere i brugen af Computeren og Internettet.
Foreningen tilbyder folkeoplysende voksenundervisning efter folkeoplysningsloven.
Foreningens virksomhed er almennyttig og åben for enhver.
§ 3. Foreningens drift:
Foreningens drift finansieres ved opkrævning af kursusafgifter, tilskud iht. folkeoplysningsloven og en administration bestående af frivillige.
Et eventuelt overskud skal tilfalde den folkeoplysende forening til anvendelse indenfor lovens område.
§ 4. Medlemmer:
Foreningen optager kun aktive medlemmer.
§ 5. Kontingent:
Kontingent for medlemmerne fastsættes af generalforsamlingen.
§ 6. Foreningens ledelse:
Foreningens øverste ledelse er generalforsamlingen.
§ 7. Generalforsamlingen:
Den ordinære generalforsamling holdes en gang om året i marts måned.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af foreningens regnskab
4. Fremlæggelse af foreningens budget til orientering
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent for medlemmerne
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til foreningens bestyrelse
8. Valg af revisor og revisorsuppleant såfremt der modtages tilskud på under 250.000 kroner pr. år. jf. § 10.
9. Eventuelt
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.
Adgang til generalforsamlingen har kun de i § 4 nævnte medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte have inviteret.
Stemmeret har kun de i § 4 nævnte medlemmer. Hvert medlem har en stemme. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflertal, med mindre andet er bestemt i vedtægterne. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Generalforsamlingen indkaldes i foreningens medlemsblad eller ved særskilt brev til de enkelte medlemmer med mindst tre ugers varsel. I indkaldelsen skal fremgå, at indsendelse af forslag kan ske indtil to uger før generalforsamlingen. Senest 1 uge før generalforsamlingen skal indsendte forslag være udsendt til medlemmerne.
Foreningens regnskab skal vedlægges indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Kandidater til de ledige bestyrelsespladsen opstilles sideordnet på generalforsamlingen, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg.
Revisor og revisorsuppleant vælges for et år af gangen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller når 25 procent af medlemmerne begærer det skriftligt med angivelse af de punkter som ønskes behandlet. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 14 dages varsel. Den foreslåede dagsorden vedlægges.
§ 8. Bestyrelsens sammensætning:
Bestyrelsen består af 5 personer samt om ønsket en deltager i den folkeoplysende virksomhed.
De enkelte bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Ved den første generalforsamling vælges 3 medlemmer for en periode af 2 år og 2 medlemmer for en periode af 1 år. Suppleanter vælges for et år af gangen.
Deltagerne i den folkeoplysende virksomhed skal om ønsket tilbydes en plads i bestyrelsen. De vælges for et år ad gangen. Valget finder sted umiddelbart før generalforsamlingen på et valgmøde for deltagerne i den folkeoplysende virksomhed. Bestyrelsen sørger for at dette valgmøde finder sted.
Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:
Medlemmer af bestyrelser i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen eller kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til foreningen, samt
Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlever lokaler m.m. til foreningen, eller som kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til foreningen samt
Ejere af lokaler m.m. der udlejes til foreningen
De ovenstående habilitetsregler gælder ikke fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der er almennyttige, og hvis hovedmål er at stille faciliteter til rådighed for børn og unge. Endvidere kan byrådet fravige habilitetsreglerne, når lejemålet er af uvæsentligt omfang, og når byrådet skønner, at en fravigelse ikke vil medføre uvedkommende interesser får mulighed for at påvirke beslutningsprocessen i den folkeoplysende virksomhed.
§ 9. Bestyrelsens opgaver:
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen.
Bestyrelsen er ansvarlig overfor Århus Byråd for anvendelse af det herfra modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for virksomheden.
Bestyrelsen udarbejder årligt en beretning, hvori foreningens virksomhed i det forløbne år beskrives.
Bestyrelsen indkalder til generalforsamling mindst en gang årligt.
Bestyrelsen sørger for, at der afholdes valgmøde for deltagerne i den folkeoplysende virksomhed umiddelbart før generalforsamlingen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange årligt og når formanden finder det fornødent eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
Der udarbejdes beslutningsreferat efter hvert bestyrelsesmøde, som underskrives af formanden, næstformanden og referenten.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er tilstede.
§ 10. Budget, ansøgning, regnskab og revision:
Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til godkendelse på generalforsamlingen.
Bestyrelsen
indsender senest den 1. oktober hvert år registrerings- samt ansøgningsskema for
det efterfølgende år.
Ansøgningen skal indeholde det gennemførte samt
budgetterede deltagertimeantal.
Foreningens regnskabsår følger kommunens regnskabsår (kalenderåret).
Regnskabet underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.
Årsregnskabet skal opgøres således som god regnskabsskik tilsiger og i overensstemmelse med de i lovgivningen til enhver tid gældende krav.
Ved samlede tilskud på under 250.000 kroner revideres regnskabet af en af generalforsamlingen valgt revisor. Den valgte revisor må ikke være medlem af bestyrelsen eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn med nogle af bestyrelsesmedlemmerne.
Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med vedlagte regnskabsinstruks for foreninger, der modtager tilskud for under 250.000 kroner. Århus Kommune foretager stikprøvekontrol.
Ved samlede tilskud på 250.000 kroner eller derover revideres regnskabet af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor eller registreret revisor.
§ 11. Tegning:
Foreningen tegnes af formanden og næstformanden for bestyrelsen i forening eller ved disses forfald af formanden eller næstformanden i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.
Et flertal i bestyrelsen kan i konkrete situationer give skolelederen en bemyndigelse til at tegne foreningen.
§ 12. Hæftelse:
Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne her modtager efter denne lov, hvis tilbage- betalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysnings- loven.
§ 13. Vedtægtsændringer:
Vedtægtsændringer skal godkendes af generalforsamlingen med 2/3 af de afgivne stemmer.
Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes til Århus Kommunes Fritids- og kulturforvaltning før de er gyldige, for at sikre at de til stadighed opfylder lovens krav.
§ 14. Ophør:
Beslutning om foreningens ophør eller likvidation skal ske på samme måde som vedtægtsændringer.
Ved ophør skal evt. overskud anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysningens område.
På den første ordinære generalforsamling valgtes som bestyrelse:
Erling Asmussen
(formand)
Edith Strømsnes (kasserer)
Finn Kjelstrup
Eigil Lyster
Torben Tolstrup
Århus, den 30. marts 2001. § 4. ændret 16.nov. 2001.